EP-valget afgøres i et oprørt vælgerhav

Følelser kan komme til at spille en stor rolle for vælgernes kryds ved EP-valget. Vælgerne tager i høj grad stilling til, hvilket parti de skal stemme på ud fra følelser, og loyaliteten er begrænset.

RESUME

Følelser, antipatier og frygt kommer til at spille en meget vigtig rolle ved Europa-Parlamentsvalget. Det står klart efter en grundig gennemgang af en række store europæiske meningsmålinger, der er offentliggjort i de seneste uger og måneder. Selv om opbakningen til EU som projekt slår nye rekorder, så er der under overfladen stor mistillid og frustrationer blandt vælgerne.

Halvdelen af europæerne føler ikke, at tingene går i den rigtige retning i EU, og lige så mange føler, at de ikke bliver set og hørt af de politiske ledere. I nogle lande som Frankrig føler næsten syv ud af ti vælgere, at både det nationale og europæiske politiske system er brudt sammen og bør forandres. I flere lande kan spores stigende fremtidsfrygt og øget nostalgi og længsel tilbage i tiden.

Over halvdelen af vælgerne i store lande som Frankrig, Tyskland, Italien og Polen frygter, at EU bryder sammen inden for de næste 10-20 år. Hele 28 pct. frygter, at nationalstaterne igen går i krig med hinanden. I Danmark er der dog relativ stærk optimisme i forhold til EU’s fremtid, hvor frygt og bekymringer fylder mere i andre lande.

Vælgerne stemmer i stigende grad ud fra, hvem de ikke bryder sig om, frem for at tage stilling ud fra et fast ideologisk skema som i gamle dage med mere partiloyalitet. I dag er moderne politik mere flydende, og vælgere stemmer i højere grad på partier, som de synes, er bedst til at beskytte mod de trusler og antipatiske partier/politikere, som de tager afstand fra. Det gør EP-valget mere uforudsigeligt end så mange andre valg.

De fleste danske partiers vælgere har klimaet som en af to topprioriteringer. Klimavalget kan få stigende vægt på bekostning af den udlændingefrygt, som har domineret i det politiske landskab. Vælgere på tværs af segmenter er bekymrede for, om ekstremismen kan true Europa. De nationalkonservative vælgere har høj grad af frygt for indvandring og udenlandsk ekstremisme, mens de pro-europæiske vælgere er endnu mere bekymrede over om nationalistisk ekstremisme kan true EU indefra.

Hovedkonklusioner

Følelser og antipatier kan komme til at spille en udslagsgivende rolle for vælgernes kryds ved Europa-Parlamentsvalget. Vælgerne tager i høj grad stilling til, hvilket parti de skal stemme på ud fra følelser, og partiloyaliteten er begrænset.
De klassiske højre-venstre skel er under nedbrydning, og det er i højere grad stærke antipatier end sympatier, der er afgørende. Kun et mindretal af vælgerne har besluttet sig ud fra et positivt tilvalg af et bestemt parti. Mange af os drives af antipatier og søger derpå tilflugt hos partier, som beskytter os imod dem, som vi ikke bryder os om.
EU befinder sig i en dyb tillidskrise, og et flertal af de europæiske vælgere frygter ligefrem at EU vil bryde sammen inden for 10-20 år, mens over en fjerdedel tror, at nationalstaterne igen en dag vil gå i krig med hinanden.
Ni ud af ti vælgere siger, at de vil tabe på det, hvis EU bryder sammen. Og vælgerne er mest bange for at miste friheden til at rejse, friheden til at handle og retten til fri bevægelighed over grænserne for at bo og arbejde i andre EU-lande.
Både EU-tilhængere og EU-modstandere er fælles om at frygte ekstremister, men der er også vigtige nuancer. Begge opfatter islamistisk ekstremisme som en trussel mod Europa, men pro-europæerne er samtidig meget bekymret over den nationalistiske ekstremisme, som udfordrer grundlæggende europæiske værdier som demokrati, menneskerettigheder og retsstat.
Klimasagen er en af de to højest prioriterede enkeltsager blandt alle danske partiers vælgere bortset fra hos DF’s vælgere, hvor det ligger helt nede på femtepladsen over deres bekymringer og efter immigration, terrorisme, religiøs ekstremisme og kriminalitet.
Udlændingedebatten splitter vælgerne mellem de nationalkonservative og de venstreliberale grønne som to yderpunkter, men et flertal i de forskellige vælgersegmenter er enige om at forsvare Europa og europæisk kultur imod ekstremister, fremmed indblanding og ydre trusler.

Læs det fulde notat under 'dokumenter'.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.