Ny europæisk måling: Ukraine som EU-medlem møder blandet opbakning

På topmødet d. 14.-15. december blev EU's stats- og regeringschefer efter en opsigtsvækkende manøvre, hvor Ungarns Viktor Orban forlod mødelokalet, enige om at åbne optagelsesforhandlinger med Ukraine og Moldova og give Georgien status som EU-kandidatland.

Blandet opbakning til ukrainsk EU-medlemskab

Men hvad tænker europæerne om en kommende udvidelse af EU?

Tænketanken European Council on Foreign Relations har med Tænketanken EUROPA lavet en ny meningsmåling i 6 europæiske lande (Østrig, Tyskland, Frankrig, Rumænien, Danmark og Polen), der viser, at opbakningen til at få Ukraine som medlem af EU er meget blandet. I de store lande Tyskland og Frankrig er der hhv. 37% og 29%, som mener, at Ukraine skal kunne blive medlem af EU. Danskerne er de mest begejstrede for at optage Ukraine i EU. Næsten halvdelen mener, at Ukraine skal have mulighed for at blive optaget i EU.

Ser man på de andre 9 kandidatlande er billedet et andet. Kun omkring en fjerdedel af danskerne mener, at Moldova og Bosnien skal have samme mulighed. En stor del af danskerne har dog ikke taget stilling til spørgsmålet om udvidelse med de lande, som er kandidater til at blive medlemmer – undtagelsen er Tyrkiet, som knap 62% ad danske adspurgte ikke mener skal optages i EU.

Ingen positiv indvirkning for EU og Danmark

Spørger man danskerne om, hvilken økonomisk eller sikkerhedsmæssig indvirkning en optagelse af Ukraine vil have for EU og Danmark, så er svarene overvejende negative. F.eks. mener 37% af de adspurgte danskere, at det vil have en negativ indvirkning på EU's sikkerhed at optage Ukraine, mens 54% mener, at en optagelse vil indvirke negativt på økonomien. 

Det er også værd at notere sig, at en stor del af danskerne mener, at EU kan optage Ukraine uden, at det nødvendigt får den store indvirkning på Danmark. 27% mener således, at en optagelse ikke vil have nogen indvirkning på Danmarks sikkerhed eller økonomi.

Det er et paradoks, at danskerne gerne ser, at EU optager Ukraine, men ikke tror på, at det får en positiv indvirkning, hvis det sker. Det kan få betydning for danskernes opbakning til en EU-udvidelse på sigt. 

F.eks. kunne det tyde på, at danskerne ikke køber argumentet om, at EU er en sikkerhedspolitisk aktør, og at udfaldet af krigen i Ukraine kan få sikkerhedspolitisk betydning for hele Europa, også Danmark. Med andre ord kan udtalelser om at optage Ukraine i EU for ikke at efterlade Ukraine i et magtpolitisk "tomrum" eller "gråzone" have svært ved at vinde genklang hos danskerne. Lige nu er der opbakning til Ukraine blandt danskerne - også når det gælder et potentielt EU-medlemskab, men på sigt og når eventuelle optagelsesforhandlinger engang begynder, ligger der en opgave i at overbevise danskerne om, hvorfor et ukrainsk EU-medlemskab er en god ide. Ligesom det heller ikke, ifølge denne måling, er åbenlyst, hvorfor Moldova eller landene på Vestbalkan skal ind i EU.

Det var rigtigt at optage Polen og Ungarn i EU

Til sidst er det interessant, at en overvejende del af danskerne i denne måling mener, at det var rigtig at optage Polen og Ungarn i EU, mens de er mere delte i samme spørgsmål, når det gælder Rumænien. Med andre ord er de mange verserende sager om de to landes respekt for retsstatsprincipper måske ikke det, som optager danskerne mest, når de vurderer, om et land bør være med i EU.