Fagforeningen IDA - nyt medlem

IDA indtræder d.d. som medlem hos Tænketanken EUROPA

 

Lykke Friis & Laura Klitgaard

I de kommende tre år vil IDA og Tænketanken Europa samarbejde om bl.a. møder og konferencer med fokus det europæiske samarbejde, og særligt temaer inden for den grønne omstilling og digitalisering. 

Formand i IDA, Laura Klitgaard udtaler:

      EU er omdrejningspunkt for nogle af de største forandringer i vores samfund, både nu og i fremtiden. Klimakrise og energikrise, en retfærdig grøn omstilling og en gennemgribende digitalisering med omtanke og etik er blot nogle af de bundne opgaver, vi i IDA sætter vores lid til, at det europæiske samarbejde leverer på. Når det kommer til viden og indsigt i de EU-politiske dagsordener er Tænketanken EUROPA en fuldstændig central aktør, og vi ser enormt meget frem til både at blive klogere og sætte endnu tydeligere aftryk igennem samarbejdet.

Direktør i Tænketanken EUROPA, Lykke Friis udtaler:

Det er et stort rygstød for os, at IDA har valgt at støtte Tænketanken. IDAs stærke kompetencer og erfaring inden for klima, digitalisering og teknologi giver os bedre mulighed for at løfte vigtige europæiske temaer som bl.a ”fit for 55" og Ukraines genopretning. Vi glæder os rigtig meget til samarbejdet.

Det nye samarbejde kickstartes med en konference hos IDA om genopbygningen i Ukraine den 8. september, der organiseres sammen med German Marshall Fund i Bruxelles.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

European Union, 2012, Bruno Portela
Abonner på vores nyhedsbrev

Bliv opdateret på europæisk politik og hele verdenssituationen

* obligatorisk

Tænketanken EUROPA bruger ovenstående oplysninger til at sende dig vores nyhedsbrev og invitationer til arrangementer. Vi behandler dine oplystninger, indtil du tilbagekalder dit samtykke.

Kontakt

Iben Schacke

Iben Tybjærg Schacke-Barfoed

+45 71 99 29 06