Ukraine har ikke brug for en parkeringsplads

Vi vil hverken bo på eller under en bro! Sådan sagde en højstående frustreret polak til mig i årene efter Berlinmurens fald, hvor Frankrig legede med ideen om at oprette en bro mellem det daværende EF og Central- og Østeuropa. Men landene ville ikke have andet end den ægte vare, altså fuldt medlemskab af unionen. 

Ikke overraskende har Vestbalkans og Ukraines reaktion i 2022 været eksakt den samme, da Præsident Macrons forleden foreslog noget lignende: lande, som Ukraine, Serbien og Albanien skal i første omgang blive medlem af et ”europæisk politisk fællesskab”. Modtagelsen blev ikke bedre af, at Macron også slog fast, der kunne gå op til ”adskillige årtier”, før Ukraine kunne blive fuldt medlem.

Beslutningen om Ukraines fremtidige forhold til EU skal tages på topmødet i slutningen af juni. Konkret skal stats- og regeringscheferne beslutte, om Ukraine er klar til at opnå status som kandidatland. I praksis vil det betyde, at Ukraine inden for en overskuelig fremtid vil blive inviteret til at indlede optagelsesforhandlinger. Inden topmødet skal Kommissionen præsentere sin udtalelse – en udtalelse, som bygger på Ukraines udfyldning af det officielle ansøgningsskema, som kommissionsformand Ursula von der Leyen overrakte præsident Zelenskyj i Kyiv kort før påske. 

Selvom udtalelsen endnu ikke er klar, er debatten for længst gået i gang. Østeuropæerne er stærke fortalere for, at Ukraine skal ophøjes til kandidatland. I sidste uge vakte to meldinger imidlertid opsigt. Den første kom fra Hollands premierminister Mark Rutte, der slog fast, at ”chancerne ikke er store” for, at Ukraine i juni kan få kandidatstatus. Ligesom Macron mente han, at der ville gå så mange år, før Ukraine kunne blive medlem, at EU-landene burde tænke over et alternativ. Et sådant alternativ kunne netop være Macrons ide. ”Vi skal dog naturligvis passe på, at det ikke udvikler sig til en parkeringsplads, som ligger meget langt væk fra kysten”, lød det poetisk fra Rutte.

Anden melding kom fra Østrig. I samme dur som Rutte plæderede udenrigsminister Alexander Schallenberg for et alternativ til kandidatstatus for Ukraine. Derimod skulle EU leve op til medlemskabsløfterne til de seks lande på Balkan. Det hele kompliceres af, at også Georgien og Moldova har sendt en EU-ansøgning til Bruxelles.

I Danmark har debatten om Ukraines optagelsesmuligheder forståeligt nok være overskygget af EU-folkeafstemningen. Nu hvor den er overstået, må Danmark bekende kulør, og Ukraines ansøgning er derfor på dagsorden fredag, når Tænketanken Europa holder årskonference. Vil Danmark støtte sine allierede fra efteråret 2019, hvor Mette Frederiksen sammen med Macron og Rutte, var stærkt skeptiske over for optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien? Eller betyder retorikken om, at Danmark står ”skulder ved skulder med Ukraine”, at regeringen er klar til at give Ukraine det blå stempel?

Inden debatten spidser til, kunne Danmark også sondere en midterposition: Giv Ukraine kandidatstatus og indlede arbejdet med gradvist at sluse landet ind i dele af samarbejdet nu ved at udbygge den eksisterende associeringsaftale. Hvorfor ikke f.eks. invitere kandidatlande med til dele af hvert andet EU-topmøde og inkludere dem i emner som transport, forskning og energi? Ved at kombinere nyt og gammelt vil EU kunne imødegå frygten for, at EU bare er i færd med at oprette nogle permanente parkeringspladser. Eller som Præsident Zelenskyj udtrykte det som en reaktion på Macrons tale: ”Vi kan ikke vedblive med at være i denne usikre situation for evigt. Det er som et bord, hvor hele familien er samlet. Du er inviteret, men du får ikke en plads. Det er ikke fair”.

Læs også

Ukraine

Tidslinje over krigen i Ukraine - hvad skete der og hvornår?

Hvornår invaderede Rusland Ukraine? Hvad var EU's respons og hvad gjorde USA og andre lande? Få overblik over forløbet omkring den russiske invasion i Tænketanken Europas tidslinje.