Myten om det grønne Europa-Parlament

Indledning

---

I 2019 gik de grønne og de liberale partier frem ved Europa-Parlamentsvalget, og Fridays for future-demonstrationer fyldte gaderne i de europæiske hovedstæder.

Det var derfor oplagt, at Kommissionens bud på Europas vækstplan var grøn. Kommissionen fremsatte i 2019 vækstplanen den Europæisk Grønne Pagt i et forsøg på at imødekomme både de europæiske vælgere, og de nationale regeringers ønske om at prioritere klima.[1]

Og det er bestemt ikke blevet ved visionerne. Kommissionen har under Ursula von der Leyens ledelse været driftssikker på det grønne, og har fremsat og sikret vedtagelse af både EU’s klimalov og størstedelen af Fit For 55-lovpakken, der skal sikre en 55 procents emissionsreduktion frem mod 2030.

Men i de seneste år er der i stigende grad blevet sat spørgsmålstegn ved EU’s ambitiøse grønne linje. Landbrugsprotester har rettet sig mod EU’s grønne krav, regeringsledere har advaret mod den grønne linjes indvirkning på den europæiske konkurrenceevne, og partier, der er skeptiske over for EU’s grønne tiltag, går frem i meningsmålingerne.

Senest har Kommissionen trukket centrale grønne forslag tilbage.[2] Modreaktionen på EU’s ambitiøse grønne linje er til trods for, at et flertal af vælgerne i de store europæiske lande, Tyskland, Frankrig og Polen, faktisk ønsker sig en mere ambitiøs klimapolitik.[3]

Modreaktionen har desuden fået flere iagttagere og medier til at skrive, at vi skal forberede os på et “sort” Europa-Parlament, hvor klima- og miljøpolitik bliver nedprioriteret.[4] Kort sagt: Den grønne bølge er forbi.

Men i hvilket omfang er denne ‘grønne bølge’ nogensinde kommet i gang? Dette brief undersøger stemmeafgivelse i Europa-Parlamentet på centrale dele af EU’s klima- og miljølovgivning for at belyse, hvilken rolle Europa-Parlamentet i denne periode har haft, når det kommer til EU’s grønne dagsorden.

 

Det er vigtigt at fremhæve, at Kommissionen fremsætter sine forslag på baggrund af en analyse af positionerne i Rådet og Europa-Parlamentet. Denne forudsdiskontering skal sikre, at et fremsat forslag ikke er politisk tonedøvt. Samtidig skal det understreges, at Europa-Parlamentet ofte indtager en given position for at demonstrere, at det har indflydelse på lovprocessen. Dette brief handler imidlertid ikke om at vurdere, om et givent forslag er tilstrækkeligt grønt, men derimod om at bidraget til forståelsen af Parlamentets rolle og position når det kommer til EU’s klima- og miljøpolitik. 

Europa-Parlamentet er som medlovgiver på EU’s klima- og miljølovgivning en helt central aktør, og har mulighed for at forsøge at sænke eller højne Kommissionens udspil i forhandlingerne med EU-landenes regeringer i Rådet. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvordan Europa-Parlamentet lægger sig på dette område.

Europa-Parlamentet finder på de fleste områder flertal i en storkoalition over midten. Historisk har denne været udgjort af socialdemokraterne og kristendemokraterne, og siden valget i 2014 har den liberale gruppe været en del af Europa-Parlamentets center.

En gennemgang af Europa-Parlamentets afstemninger på henholdvis den generelle rammesætning, miljø, klima, energi og transport viser følgende:

• Grøn rammesætning: Europa-Parlamentet har anlagt et højt ambitionsniveau på den grønne rammesætning både på klimaloven og på klimamainstreaming i FFR’en. Europa-Parlamentet hævede standarden for grønne initiativer for EU’s 2030-målsætning og etablerede et benchmark for klimamainstreaming i både FFR’en og NGEN.
• Klima: I de undersøgte klimapolitiske forslag er Europa-Parlamentet ikke nævneværdigt grønnere end Kommissionen. I forhandlingerne om ETS-2 hævede udvalgsrapporten ambitionsniveauet, men efter plenarforsamlingen endte man med et forslag, der kun var marginalt mere ambitiøst end Kommissionens udspil. I direktivet om industrielle udledninger indsnævrede Europa-Parlamentet direktivets anvendelsesområde, så landbrugsindustrien blev undtaget.
• Miljø: Miljøpolitikken er den grønne politik, der har været mest omstridt i Europa-Parlamentet. Forslaget om bæredygtig brug af pesticider blev forkastet i Europa-Parlamentet, fordi man ikke kunne nå til enighed om ambitionsniveauet, og forordningen om naturgenopretning kunne først vedtages efter en markant udvanding.
• Energi: På energiområdet hæver Europa-Parlamentet konsekvent ambitionsniveauet i de undersøgte lovforslag i forhold til Kommissionens udspil. Der er generelt en bred enighed i Europa-Parlamentet, hvor kun ECR og ID står udenfor.
• Transport: Europa-Parlamentet ligger grundlæggende på samme linje som Kommissionen i de undersøgte forslag. I det første forslag fastholdt udvalgsrapporten overordnet set Kommissionens niveau eller justerede marginalt; i det andet forslag hævede udvalgsrapporten ambitionen, men plenarforsamlingen endte med at sænke niveauet tilbage det niveau, som Kommissionen foreslog.

De store partigrupper

---

• Tilbageholdende kristendemokrater: EPP-gruppen anlagde allerede fra den indledende afstemning om den Europæiske Klimalov i 2020 en anden linje end henholdvis socialdemokraterne og de liberale. Således afstod størstedelen fra at stemme i miljøudvalget, og ved den efterfølgende plenarforsamling stemte langt de fleste kristendemokrater mod forslaget. Internt i EPP-gruppen er der en generel enighed på den grønne politik, og det er som regel en enighed, der står i særlig klar kontrast til venstrefløjen.
• Landbrugsvenlige liberale: Renew-gruppen er ofte splittet, når de stemmer om grøn politik. I miljøspørgsmål er Renew ofte splittet og stemmer ofte sammen med EPP, ECR og ID. Særligt landbrugsindustrielle hensyn ser ud til at være afgørende for stemmefordelingen. I flere af forslagene er Renew tungen på vægtskålen. Andre undersøgelser har allerede vist, at Renew proportionelt set er den mest indflydelsesrige gruppe i Parlamentet[5]
• Pragmatiske socialdemokrater: S&D-gruppen stiller sig overvejende til venstre for midten og stemmer sammen med De Grønne. Der findes dog også eksempler på, at socialdemokraterne stemmer for at sænke ambitionsniveauet – for eksempel ved direktivet om industrielle udledninger.

Med undtagelse af energipolitikken har det nuværende Europa-Parlament i de undersøgte lovforslag ikke være nævneværdigt mere ambitiøst end Kommissionen. Særligt miljø-, men også klimapolitikken er omstridt og genstand for uenigheder mellem de store politiske grupper i Europa-Parlamentet.  

Der er særligt et politisk skel mellem Renew-gruppen og kristendemokraterne på den ene side og De Grønne (Verts/ALE) og socialdemokraterne på den anden side: EPP og Renew skaber ofte flertal med højrefløjen (ECR og ID) på spørgsmål, hvor der er industripolitiske og – i særlig grad – landbrugsindustrielle interesser på spil. Særligt EPP stemmer ofte imod mere ambitiøse mål, men dele af Renew-gruppen bidrager også i afgørende tilfælde til at skabe det nødvendige flertal imod at hæve de grønne ambitioner.

Omvendt har S&D og Verts/ALE sammen med ECR og ID i flere tilfælde stemt for at forkaste forslag af modsatrettede grunde: For venstrefløjen var forslaget for uambitiøst, for højrefløjen for ambitiøst.

Vurderingen af forslagene skal naturligvis også ses på baggrund af deres respektive politiske kontekst. Eksempelvis spiller krigen i Ukraine og den deraf udløste energikrise en vigtig betydning for, at energipolitiske tiltag nyder en relativt bred opbakning i Europa-Parlamentet. På lignende vis kan diskussionen om den europæiske konkurrenceevne betyde, at eksempelvis miljø- og klimatiltag lempes for ikke at risikere at belaste den europæiske industri.

Analysen har to implikationer. For det første betyder det, at særligt miljø-, men også klimapolitikken kan komme yderligere under pres i det næste Europa-Parlament, hvor højrefløjen står til en fremgang.[6] Det skaber et større potentiale for højreorienterede flertal mellem EPP, ECR, ID og Renew, og hvis stemmetendenserne fortsætter som hidtil, vil særligt miljøpolitikken i stigende grad blive vanskelig at gennemføre. Men også klimapolitikken kan komme under pres. Forhandlingen om ETS-II var besværlig, og direktivet om industrielle emissioner blev udvandet. Desuden har en undersøgelse vist, at udfasningen af forbrændingsmotor 2035 er det mest upopulære klimatiltag i Tyskland, Frankrig og Polen.[7] De tyske kristenkonservative fra CDU/CSU har i deres valgprogram til Europa-Parlamentsvalget udtrykt, at de vil tilbagerulle forslaget helt.[8]

For det andet understreger det, at Kommissionen spiller en vigtig rolle for retningen i EU’s grønne politik. Tendensen er, at Europa-Parlamentet ofte enten er omtrent på linje med eller sågar mindre ambitiøs end Kommissionen. Det udfordrer fortællingen om Europa-Parlamentet, der ofte omtales, som det mest progressive og grønne lovgivningsorgan i EU-systemet. Hvis den kommende Kommission får andre prioriteter, kan det få stor betydning for ambitionerne i EU’s grønne politik. Det har vi set flere eksempler på under von der Leyen-Kommissionen, hvor politiske områder, såsom covid-19 og Ukraine-krigen, til tider er blevet opprioriteret. Det viser, at Kommissionen spiller en vigtig rolle for retningen i den europæiske klima- og miljøpolitik.

Anneks - Gennemgang af afstemninger

---

Oversigt

Lovgivnings-område	Lovforslag	Var Europa-Parlamentet grønnere end Kommissionen?
Grøn rammesætning	Den europæiske klimalov	Ja. Europa-Parlamentet hævede Kommissionens mål for CO2-reduktioner.
Grøn rammesætning	Klimamainstreaming i FFR’en	Ja, Europa-Parlamentets ambitiøse position var med til at sætte niveauer for EU’s 2030 målsætning og benchmark for klimamainstreaming i både FFR’en og NGEN.
Klima	ETS-II	Ja, men begrænset. Europa-Parlamentet startede mere ambitiøst, men lempede egen position.
Klima	Industrielle udledninger	Nej. Europa-Parlamentet stemte for at indsnævre lovgivningens anvendelsesområde.
Miljø	Pesticidregulering	Nej. Europa-Parlamentet endte med at forkaste forslaget, fordi man ikke kunne nå til enighed om ambitionsniveauet.
Miljø	Naturgenopretning	Nej. Europa-Parlamentet udvandede Kommissionens forslag.
Energi	Direktivet om vedvarende energi	Ja
Energi	Energieffektivitet	Ja
Transport	Euro 7	Nej. Europa-Parlamentet lagde sig på niveau med Kommissionen.
Transport	CO2-udledningsstandarder for tunge køretøjer	Nej. Europa-Parlamentet startede mere ambitiøst, men lempede egen position og endte med at bibeholde Kommissionens niveau.

 

EU’s klimalov (grøn rammesætning)

---

Kommissionens udspil: Den 4. marts 2020 vedtog Kommissionen, som en del af den Europæisk Grønne Pagt, et lovforslag til en europæisk klimalov, der satte målsætningen om et klimaneutralt EU i 2050.[10] Kommissionens foreslåede forordning opstillede et fælles bindende EU-mål om netto-nul drivhusgasemissioner inden 2050. Klimaneutralitetsmålet i 2050 blev godkendt af Det Europæiske Råd i december 2019.

Europa-Parlamentets position: Forslaget blev henvist til Europa-Parlamentets miljøudvalg (ENVI), der vedtog sin rapport den 11. september 2020 med følgende stemmefordeling:[11]

Stemmer	Partigrupper
For: 46	EPP (4), S&D (17), Renew (9), Verts/ALE (8), GUE/NGL (5), NI (3)
Imod: 18	EPP (1), Renew (1), ID (9), ECR (7)
Afstod: 17	EPP (16), Renew (1)

Den 17. september 2020 tilføjede Kommissionen et delmål til forslaget, som lød på en reduktion på 55 procent af EU's drivhusgasemissioner inden 2030. Imidlertid hævede Europa-Parlamentet måltallet til 60 procent, hvilket blev vedtaget ved plenarforsamlingen den 6. oktober 2020 med 352 stemmer for og 326 stemmer imod delmålet om de 60 procent.[12]

Stemmer	Partigrupper
For: 352	GUE/NGL (37), ID (2), NI (22), EPP (16), Renew (75), S&D (133), Verts/ALE (67)
Imod: 326	ECR (62), ID (72), NI (3), EPP (167), Renew (22)
Afstod: 18	NI (4), EPP (4), Renew (1), S&D (9)

Forslaget om at øge 2030-målsætningen til 60 procent gik imidlertid ikke igennem forhandlingerne med Det Europæiske Råd. Den 21. april 2021 opnåede Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd til gengæld enighed om en aftale, der fastsatte et mål om 55 procent reduktion af drivhusgasemissioner i 2030. Parlamentet vedtog aftalen i plenarforsamlingen den 24. juni 2021 med følgende stemmefordeling:

Stemmer	Partigrupper
For: 442	ID (1), NI (26), EPP (171), Renew (98), S&D (138), GUE/NGL (3), Verts/ALE (5)
Imod: 203	ECR (19), ID (68), NI (9), S&D (6), GUE/NGL (35), Verts/ALE (66)
Afstod: 51	ECR (44), NI (3), EPP (1), GUE/NGL (1), Verts/ALE (2)

Afstemningerne om forøgelsen af en reduktion på 60 procent viser, at det på den ene side var en koalition mellem Europa-Parlamentets venstrefløj og størstedelen af Renew, der støttede forslaget, og at det på den anden side var højrefløjen, der stemte imod forslaget. Omvendt viser afstemningen om målet for en reduktion på 55 procent, at det overordnet var en koalition mellem socialdemokraterne, kristendemokraterne og Renew, der støttede forslagets, mens et mindretal fra venstre- og højrefløjen stemte imod.

EU’s flerårige finansielle ramme (FFR) (grøn rammesætning)

---

Den 10. november 2020 enedes Europa-Parlamentet og Rådet om en politisk aftale om den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027. I aftalen indgik en metode til ‘klima mainstreaming’, som skulle sikre en systematisk integration af klimaspørgsmålet i EU’s finansielle anliggender. Aftalen blev vedtaget i december 2020 efter omfattende forhandlinger, der bl.a. også inkluderede en covid19- genopretningsplan, den såkaldte NextGenerationEU (NGEU).

Kommissionens udspil: I kølvandet på covid-19 fremlagde Kommissionen den 27. maj 2020 genopretningsplanen, NGEU, som omfattede reviderende forslag til FFR for 2021-2027 og egne indtægter samt oprettelsen af et genopretningsinstrument til en værdi af 750 milliarder euro (2018-priser).[13]

I juli 2020 nåede Det Europæiske Råd til politisk enighed om en pakke til en værdi af 1824,3 milliarder euro, der kombinerede den nye FFR og NGEU.[14] Én af konklusionerne var, at andelen af de samlede ressourcer, der skulle afsættes til klimarelevante foranstaltninger, skulle hæves fra 20 procent (i 2014-2020) til 30 procent. Denne målsætning om klima-mainstreaming gjaldt for såvel FFR som NGEU. Det betød, at klimarelevante projekter i perioden 2021-2027 kunne forvente at modtage cirka 550 milliarder euro, hvilket er et beløb, der er højere end EU-budgettets oprindeligt planlagte bidrag i investeringsplanen.

Europa-Parlamentets position: Den 23. juli 2020 accepterede Europa-Parlamentet genopretningsfonden. Imidlertid blev FFR’en ikke accepteret, fordi Europa-Parlamentet anså den som værende uambitiøs. Europa-Parlamentet plæderede bl.a. for, at et juridisk bindende klimaudgiftsmål på 30 procent skulle medtages som et horisontalt princip i relevant lovgivning.[15] Europa-Parlamentet udtrykte, at det ikke ville give sit samtykke til FFR uden en aftale om en reform af EU's ordning for egne indtægter med henblik på mindske omkostningerne i forbindelse med NGEU (hovedstol og renter) for at sikre dens troværdighed og bæredygtigheden. 

I september 2020 meddelte Kommissionsformand, von der Leyen, at 37 procent af NGEU skulle afsættes til den europæiske grønne pagt. Kommissionen satte desuden et mål om, at 30 procent af NGEU-ressourcerne skulle optages gennem grønne obligationer.

Parlamentet gav sit samtykke hertil den 16. december 2020 med følgende stemmefordeling:[16]

Stemmer	Partigrupper
For: 548	ECR (40), GUE/NGL (4), NI (18), EPP (182), RENEW (95), S&D (138), Verts/ALE (71)
Imod: 81	ECR (8), GUE/NGL (21), ID (45), NI (5), EPP (2)
Afstod: 66	ECR (14), GUE/NGL (14), ID (28), NI (3), RENEW (2), S&D (5)

EU’s FFR 2021-2027 blev således vedtaget med et markant flertal i Europa-Parlamentet. Dog er det vigtigt at bemærke, debatten og afstemningen om FFR og NGEU, der blev stemt igennem samtidig, tog hensyn til flere politiske afvejninger. Netop på grund af de forskellige politiske afvejninger kan det således ikke entydigt konkluderes, at Europa-Parlamentet var grønnere end Kommissionen i denne sammenhæng, om end de interinstitutionelle forhandlinger om FFR og NGEU tyder på det.

 

ETS-II (klima)

---

Kommissionens udspil: Et af de centrale klimapolitiske forslag i Den Europæiske Grønne Pagt var en revision af kvotehandelssystemet (Emissions Trading Scheme, ETS).[17] Revisionen, der blev fremsat den 14. juli 2021, skulle hæve målet om reduktion af drivhusgasser til 61 procent i 2030. Derudover skulle systemets anvendelsesområde udvides til maritim transport, der skulle etableres et separat kvotehandelssystem for bygninger og vejtransport. Samtidig skulle der laves nye regler for gratis tildeling af udledningstilladelser, hvor overskydende tilladelser fra året før skulle invalideres. Gratis udledningstilladelser skulle gradvist udfases mellem 2026 og 2035, og parallelt skulle den nye grænsetilpasningsmekanisme (CBAM) indføres.

Europa-Parlamentets position: Forslaget blev henvist til ENVI, der vedtog sin position den 17. maj 2022 med et bredt flertal:[18]

Stemmer	Partigrupper
For: 62	EPP (18), Renew (13), S&D (16), GUE/NGL (6), Verts/ALE (10)
Imod: 20	ECR (8), ID (9), EPP (1), NI (1), S&D (1)
Afstod: 5	EPP (3), NI (1), S&D (1)

Positionen blev imidlertid stemt ned på plenarforsamlingen den 8. juni 2022:[19]

Stemmer	Partigrupper
For: 265	EPP (157), Renew (87), S&D (16), ECR (2), ID (1), NI (2)
Imod: 340	ECR (51), ID (55), S&D (97), Verts/ALE (67), GUE/NGL (36), NI (23), EPP (4), Renew (6)
Afstod: 34	ECR (4), NI (7), Renew (1), S&D (21), Verts/ALE (1)

Forslaget blev stemt ned på grund af uenighed om ambitionsniveauet for reformen. For det første var man uenige om målsætningen for reduktioner: Miljøudvalgets rapport havde hævet Kommissionens mål fra 61 procent til 67 procent, men det endelige forslag på plenarforsamlingen landede på 63 procent - altså en anelse mere ambitiøst end Kommissionens forslag, men væsentligt under det, miljøudvalget havde foreslået.[20] For det andet var man uenige om tidspunktet for udfasning af gratis udledningstilladelser og indfasning af CBAM: Miljøudvalget havde foreslået at udfase gratis udledningstilladelser inden 2030, men på grund af konservativ modstand blev et kompromis om 2032 forhandlet på plads.[21]

På grund af disse to uenigheder kunne forslaget ikke stemmes igennem. Det blev altså et umage flertal af venstrefløjen og det yderste højre, der stemte forslaget ned – omend med modsatrettede begrundelser.[22]

Parlamentet kunne først på næste plenarforsamling den 22. juni 2022 vedtage en position:[23]

Stemmer	Partigrupper
For: 439	EPP (148), Renew (90), S&D (120), Verts/ALE (66), GUE/NGL (3), ECR (2), ID (1), NI (9)
Imod: 157	ECR (52), ID (55), GUE/NGL (25), NI (20), Renew (4), S&D (1)
Afstod: 32	EPP (11), S&D (9), GUE/NGL (8), ECR (2), ID (1), Verts/ALE (1)

Den endelige position lagde sig fast på et reduktionsmål på 63 procent i 2030 og en udfasning af gratis udledningstilladelser fra 2027 med komplet udfasning i 2032. Dermed var Europa-Parlamentet overordnet set mere ambitiøs end Kommissionen, men lå væsentligt under det niveau, som miljøudvalget havde vedtaget.

 

Industrielle udledninger (klima)

---

Kommissionens udspil: Kommissionen fremlagde sit forslag til en revision af direktivet om industrielle udledninger den 5. april 2022. Direktivet skulle bl.a. udvides til at omfatte minedrift, batteriproduktion og kvægbrug, og tærsklen for, hvornår landbrug omfattes, skulle sænkes, således flere landbrug kunne omfattes.[24]

Europa-Parlamentets position: Forslaget blev sendt til behandling i ENVI den 24. maj 2023. Udvalget lavede en række ændringsforslag. Tærsklen for, hvornår landbrug skulle omfattes, blev hævet, og ekstensive landbrug blev undtaget. Ydermere blev der blev indført en reciprocitetsklausul for landbrugsprodukter for at beskytte mod udenlandsk import. Europa-Parlamentet hævede også tærsklen for, hvornår batteriproduktion skulle omfattes. Endeligt, blev der indført en derogationsklausul, så kravene for udledning midlertidigt kunne lempes. Dermed indtog miljøudvalget en position, hvor udledninger fra landbruget i mindre grad ville blive berørt af lovgivningen end i Kommissionens forslag.

Rapporten blev vedtaget med følgende resultat:[25]

Stemmer	Partigrupper
For: 55	EPP (12), Renew (8), S&D (18), GUE/NGL (6), Verts/ALE (10), NI (1)
Imod: 26	ECR (8), ID (8), EPP (6), Renew (2), NI (2)
Afstod: 6	EPP (4), Renew (2)

På plenarforsamlingen den 11. juli 2023 vedtog Europa-Parlamentet, at kvægbrug skulle undtages fra Kommissionens forslag, og at de nuværende regler skulle beholdes. Det mødte skarp kritik fra forslagets grønne og liberale skyggerapportører, som talte om det ”værst tænkelige resultat”.[26]

Imidlertid var netop liberale stemmer med til at bære det udvandede forslag over dørtrinnet.

Plenaren stemte med følgende resultat:[27]

For: 396	EPP (149), S&D (124), Renew (83), ECR (11), ID (21), NI (10), GUE/NGL (3), Verts/ALE (1)
Imod: 102	ECR (12), ID (37), GUE/NGL (25), NI (22), Renew (2), S&D (2), Verts/ALE (2), EPP (1)
Afstod: 131	Verts/ALE (65), ECR (36), EPP (11), Renew (8), GUE/NGL (6), NI (2), S&D (2), ID (1)

En sammenligning af stemmemønstrene mellem miljøudvalgets og plenarens position viser, at forslaget rykkede fra et flertal til venstre for midten til en storkoalition på midten. Hvis man ser på stemmemønstrene, ser det altså ud til, Renew og S&D bidrog til at vedtage et lovforslag, der lavede en undtagelse udledninger for kvægbrug. Det ser dermed umiddelbart ud til, at landbrugspolitiske hensyn endte med at veje tungere end klimapolitiske hensyn for både liberale, konservative og socialdemokrater.

 

Pesticidregulering (miljø)

---

Kommissionens udspil: Kommissionen fremsatte den 22. juni 2022 et forslag om bæredygtig brug af pesticider.[28] Forslaget fastsatte et bindende mål om at reducere brugen af kemiske samt mere farlige pesticider med 50 procent frem mod 2030. Forslaget lagde op til, at EU-landene ville have en vis fleksibilitet i forhold til at sætte egne bindende nationale reduktionsmål, der tager hensyn til nationale forhold. Forslaget indeholdt også et forbud mod brug af alle slags pesticider i følsomme områder. 

Europa-Parlamentets position: Forslaget blev behandlet i ENVI. På den ene side hævede Europa-Parlamentet reduktionsmålet for brug af mere farlige pesticider til 65 procent i 2030; på den anden side blev forbuddet mod brug af pesticider i følsomme områder lempet, så pesticider godkendt til økologisk landbrug blev tilladt i disse områder. Der blev også indskrevet en nødbremseklausul, som skulle gøre det muligt at udskyde/lempe kravene yderligere.

Forslaget blev vedtaget i ENVI den 24. oktober 2023:[29]

Stemmer	Partigrupper
For: 47	S&D (18), Renew (11), Verts/ALE (10), GUE/NGL (6), EPP (1), NI (1)
Imod: 37	EPP (19), ECR (8), ID (8), Renew (1), NI (1)
Afstod: 2	EPP (1), NI (1)

På den måde vedtog miljøudvalget en rapport, der på den ene side hævede reduktionsmålet for brugen af pesticider, men på den anden side lempede forbuddet mod brug af visse pesticider i følsomme habitater.

Lovforslaget kom til afstemning i plenarforsamlingen i november 2023, men her stemte Europa-Parlamentet forslaget ned efter 200 ændringsforslag:[30]

Stemmer	Partigrupper
For: 207	EPP (134), Renew (51), S&D (11), ECR (9), NI (1), GUE/NGL (1)
Imod: 299	S&D (75), Verts/ALE (64), ID (51), GUE/NGL (27), Renew (27), ECR (25), NI (23), EPP (7)
Afstod: 121	S&D (39), ECR (30), EPP (16), Renew (16), NI (13), ID (3), GUE/NGL (3), Verts/ALE (1)

Det blev altså en umage alliance mellem ECR, ID, S&D og Grønne samt en del af Renew-gruppen, der blev afgørende for, at forslaget blev forkastet. Ifølge forslagets grønne rapportør, der var ansvarlig for at finde en fælles position på vegne af Europa-Parlamentet, var en ”uhellig alliance mellem det yderste højre, centrum-højre og de liberale” lykkedes med at ”amputere” forslaget i en sådan grad, at hendes gruppe ikke med god samvittighed kunne stemme for. Lignende lød det fra den liberale MEP'er Pascal Canfin, som mente, at kompromisset ville være ”et skridt tilbage” for miljøbeskyttelsen.[31]

Imidlertid var netop den liberale Renew-gruppe tilsyneladende splittede om forslaget. Mens grønne og socialdemokrater sagde nej, blev det udvandede forslaget bakket op af både EPP og det meste af Renew.[32] I sidste ende trak Kommissionen forslaget tilbage med den begrundelse, at der ikke var udsigt til enighed om forslaget.[33]

 

Naturgenopretning (miljø)

---

Kommissionens udspil: Kommissionen fremsatte forslag om en forordning for naturgenopretning den 22. juni 2022.[34] Forslaget satte et antal bindende mål for genopretning for skove, landbrugsområder, byer samt søer, have og floder. Naturgenopretningstiltagene skulle dække mindst 20 procent af EU’s hav- og skovområder i 2030 og alle økosystemer med behov for genopretning i 2050. Til det formål skulle medlemsstaterne udvikle naturgenopretningsplaner.

Europa-Parlamentets position: Forslaget blev sendt til ENVI den 12. juli 2022. Udvalgene for landbrug (AGRI) og fiskeri (PECH) blev associerede udvalg.

Ved afstemninger den 23.-24. maj stemte både AGRI og PECH for at afvise forslaget. I AGRI blev resultatet som følger:[35]

Stemmer (AGRI)	Partigrupper
For: 30	Renew (7), ECR (4), ID (5), EPP (13), GUE/NGL (1)
Imod: 16	S&D (9), Verts/ALE (5), GUE/NGL (1), NI (1)
Afstod: 1	Renew (1)

I PECH blev resultatet som følger:[36]

Stemmer (PECH)	Partigrupper
For: 15	Renew (3), ECR (2), ID (3), EPP (7)
Imod: 13	S&D (5), GUE/NGL (2), Verts/ALE (4), Renew (1), NI (1)
Afstod: 0	n/a

Begge flertal bestod altså af stemmer fra ECR og ID samt EPP og Renew. I PECH blev stemmerne fra Renew afgørende.

I det penneførende udvalg, ENVI, blev afstemningen om forslaget uafgjort ved afstemninger i juni 2023:[37]

Stemmer (ENVI)	Partigrupper
For: 44	S&D (18), GUE/NGL (6), Verts/ALE (10), Renew (8), NI (2)
Imod: 44	Renew (4), ECR (8), ID (8), EPP (22), NI (2)
Afstod: 0	n/a

Her var Renew splittet, og den splittelse gjorde, at forslaget ikke kunne vedtages eller forkastes. Fordi der ikke kunne samles et flertal for udvalgets rapport, blev udvalget nødt til at stille et forslag om forkastelse af Kommissionens forslag til plenaren. Dette forslag blev imidlertid stemt ned på plenarforsamlingen den 12. juli 2023 af et snævert flertal:[38]

Stemmer	Partigrupper
For: 312	ECR (58), ID (59), Renew (27), EPP (148), NI (21)
Imod: 324	S&D (126), Verts/ALE (68), Renew (63), GUE/NGL (35), NI (17), EPP (15)
Afstod: 12	Renew (7), EPP (3), ECR (1), S&D (1)

Dermed kunne behandlingen af forslaget fortsætte. Det var muligt, fordi Renew-gruppen var splittet, og fordi enkelte EPP’er stemte imod at forkaste forslaget. Også blandt de danske MEP’er fra Renew var der splittelse.

Dernæst blev der stemt om en lang række ændringsforslag, hvorefter Europa-Parlamentet kunne vedtage en fælles position. Stemmerne fordelte sig som følger:[39] 

Stemmer	Partigrupper
For: 336	S&D (124), Verts/ALE (68), Renew (68), GUE/NGL (35), EPP (21), NI (15), ECR (5)
Imod: 300	EPP (142), (ECR (56), ID (60), NI (23), Renew (19)
Afstod: 13	Renew (10), EPP (2), ECR (1)

Det var igen stemmer fra Renew og enkelte EPP’er, der brød partilinjen, som fik balancen til at tippe. Bl.a. skiftede de danske MEP’er fra Renew position, og var nu med til at stemme det reviderede forslag igennem. Ifølge medieberetninger var det muligt, fordi Renew foreslog en række ændringer, som lagde sig op ad den linje, medlemslandene havde vedtaget i Ministerrådet.[40]

Europa-Parlamentet divergerede betydeligt fra Kommissionens forslag ved at begrænse genopretningsinitiativet til Natura 2000-områder, eliminere foreslåede tiltag vedrørende genopretning af agro-økosystemer og implementere en nødbremseklausul. Denne klausul muliggjorde udsættelse af genopretningsmålene i tilfælde af ekstraordinære socioøkonomiske forhold. Dermed udvandede Europa-Parlamentet Kommissionens oprindelige forslag.

Efter trilogforhandlingerne vedtog Europa-Parlamentet forordningen den 27. februar 2024 med følgende resultat:[41]

Stemmer	Partigrupper
For: 329	S&D (117), Verts/ALE (69), Renew (60), GUE/NGL (29), NI (27), EPP (25), ECR (3)
Imod: 275	EPP (115), ECR (60), ID (51), Renew (30), NI (13), S&D (4), GUE/NGL (4)
Afstod: 24	EPP (10), Renew (6), S&D (3), Verts/ALE (2), NI (2), ECR (1)

Den endelige genopretningslov indeholder ambitionen om, at genoprette mindst 20 procent af EU’s land- og havområder inden 2030, og alle økosystemer med behov for genopretning inden 2050. Medlemslandene blev pålagt at prioritere habitattyper i Natura 2000-områder, når de iværksætter genopretningstiltag, og giver loven mulighed for, at genopretningskravene kunne midlertidigt suspenderes for agro-økosystemer for at sikre fødevaresikkerheden.[42]

   

Direktivet om vedvarende energi (energi)

---

Kommissionens udspil: Reformen af direktivet om vedvarende energi blev præsenteret af Kommissionen den 14. juli 2021 som del af Fit for 55-pakken.[43] Reformen øgede bl.a. det bindende mindstemål for, hvor stor en andel af slutforbruget af energi, der skulle udgøres af vedvarende energi fra 32 procent til 40 procent.

Europa-Parlamentets position: Forslaget blev sendt til Europa-Parlamentets udvalg for industri, forskning og energi (ITRE). Udvalget hævede bl.a. Kommissionens målsætning fra 40 procent til 45 procent.

Rapporten blev vedtaget i ITRE den 13. juli 2022 med følgende resultat:[44]

Stemmer	Partigrupper
For: 54	EPP (20), S&D (15), Renew (9), Verts/ALE (9), NI (1)
Imod: 14	ECR (5), GUE/NGL (4), Renew (2), S&D (1), NI (1), ID (1)
Afstod: 6	ID (5), EPP (1)

Plenaren vedtog forslaget den 14. september 2022 med følgende resultat:[45]

Stemmer	Partigrupper
For: 418	EPP (135), S&D (131), Verts/ALE (64), Renew (64), NI (13), GUE/NGL (6), ECR (4), ID (1)
Imod: 109	ECR (41), ID (21), GUE/NGL (19), Renew (12), NI (8), EPP (7), S&D (1)
Afstod: 111	ID (37), EPP (18), Renew (17), NI (14), GUE/NGL (11), ECR (9), S&D (5)

Dermed indtog Europa-Parlamentet en mere ambitiøs position end Kommissionen: Kommissionen havde opbakning fra det meste af Europa-Parlamentet. Undtagelsen var det yderste højre (ECR, ID), venstrefløjen (GUE/NGL) samt enkelte kristenkonservative og liberale MEP’ere.

 

Energieffektivitet (energi)

---

Kommissionens udspil: Reformen af energieffektivitetsdirektivet blev præsenteret af Kommissionen som del af Fit for 55-pakken.[46] Reformen skulle styrke energieffektiviteten i EU. Forslaget indeholdt bl.a. højere mål for en reduktion af energiforbruget på 13 procent i 2030 sammenlignet med 2020.[47]

Europa-Parlamentets position: Forslaget blev sendt til Europa-Parlaments udvalg for industri, forskning og energi (ITRE), som hævede Kommissionens målsætning til en reduktion af energiforbruget på 14,5 procent i 2030 sammenlignet med 2020.

Positionen blev vedtaget i ITRE den 13. juli 2022 med følgende resultat:[48]

Stemmer	Partigrupper
For: 50	S&D (16), EPP (15), Verts/ALE (9), Renew (8), NI (1), GUE/NGL (1)
Imod: 7	ECR (4), ID (1), NI (1), Renew (1)
Afstod: 13	ID (5), EPP (3), GUE/NGL (3), Renew (2)

Plenaren vedtog forslaget den 14. september 2022 med følgende resultat:[49]

Stemmer	Partigrupper
For: 469	EPP (148), S&D (136), Renew (79), Verts/ALE (68), GUE/NGL (22), NI (14), ID (2)
Imod: 93	ECR (42), ID (21), NI (21), GUE/NGL (6), EPP (1), Renew (1), S&D (1)
Afstod: 82	ID (35), EPP (14), Renew (13), ECR (11), GUE/NGL (8), NI (1)

Parlamentet indtog en mere ambitiøs position end Kommissionen. Positionen havde opbakning fra størstedelen af Europa-Parlamentet undtagen det yderste højre.

Euro 7 (transport)

---

Kommissionens udspil: Den Europæiske Grønne Pagt indeholdt en ambition om at nedbringe udledningen fra både lette og tunge køretøjer med henblik på at mindske luftforureningen, særligt i byområder. Til det formål fremsatte Kommissionen et lovforslag den 10. november 2022 – kaldet ”Euro 7”.[50] Forslaget skulle samle reguleringen af lette og tunge køretøjer, som hidtil havde været reguleret separat, under én lov. Under den nye lovgivning ville gældende regler for personbiler videreføres, mens grænseværdierne for lastbiler og busser ville blive skærpet. Derudover skulle der fastsættes grænseværdier for partikel- og mikroplastudledninger fra bremser og dæk. Derudover indeholdt forslaget skærpede krav til batteriers levetid.

Europa-Parlamentets position: Forslaget blev henvist til ENVI den 14. december 2022. Udvalgets rapport blev vedtaget med følgende stemmetal:[51] 

Stemmer	Partigrupper
For: 52	ECR (8), ID (8), NI (2), EPP (22) Renew (12)
Imod: 32	S&D (17), GUE/NGL (5), Verts/ALE (10)
Afstod: 1	NI (1)

Overvejende lagde udvalget sig på linje med Kommissionens forslag. Udvalget foreslog lidt højere grænseværdier for busser og tunge køretøjer og højere minimumskrav til batteriers levetid, men bibeholdt i øvrigt de grænseværdier, som Kommissionen foreslog. Derudover rykkede miljøudvalget datoen for implementering fra 2025 og 2027 til 2030 for personbiler og 2031 for tunge køretøjer, så lovgivningen først ville træde senere i kraft.

Det mødte skarp kritik fra socialdemokratiske og grønne MEP’er, som mente, at miljøudvalgets rapport ”kun medfører små forbedringer til den nuværende lovgivning, som i det store hele ikke forbedrer luftkvaliteten.”[52]

Rapporten blev vedtaget på plenarforsamlingen den 9. november 2023:[53]

Stemmer	Partigrupper
For: 329	ECR (47), ID (33), NI (13), EPP (140), Renew (71), S&D (24), Verts/ALE (1)
Imod: 230	ECR (10), ID (15), NI (22), EPP (6), Renew (11), S&D (73), GUE/NGL (33), Verts/ALE (60)
Afstod: 41	ECR (6), ID (1), NI (4), EPP (7), Renew (4), S&D (15), Verts/ALE (4)

Der var altså splittelse i flere af grupperne om forslaget. Afgørende blev imidlertid stemmer fra enkelte socialdemokrater samt fra Renew, herunder de danske liberale MEP’er. Efter trilogen blev Europa-Parlamentet og medlemslandene enige om at fastholde de nuværende udledningsnormer for lette køretøjer og indføre strengere regler for busser og lastbiler.[54]

 

CO2-udledningsstandarder for tunge køretøjer (transport)

---

Kommissionens udspil: Som del af sit arbejdsprogram for 2022 fremsatte Kommissionen den 14. februar 2023 et forslag om revision af CO2-udledningsstandarder for tunge køretøjer, der regulerer, hvor meget nye tunge køretøjer må udlede.[55] Forslaget ville udvide lovgivningens anvendelsesområde til at inkludere bybusser, turistbusser, trailere og lignende typer. CO2-udledningen fra tunge køretøjer skulle falde med 45 procent i 2030, med 65 procent i 2035 og med 90 procent i 2040 sammenlignet med niveauet for 2019.

Europa-Parlamentets position: Forslaget blev vedtaget i ENVI den 24. oktober 2023. Her blev reduktionsmålet for perioden 2035-39 hævet til 70 procent, og anvendelsesområdet blev udvidet til at omfatte arbejdskøretøjer såsom skraldebiler.

Udvalget stemte som følger:[56]

Stemmer	Partigrupper
For: 48	NI (1), EPP (2), Renew (11), S&D (18), GUE/NGL (6), Verts/ALE (10)
Imod: 36	ECR (8), ID (7), NI (2), EPP (18), Renew (1)
Afstod: 1	EPP (1)

Dermed var miljøudvalgets rapport mere ambitiøs end Kommissionens forslag, fordi den hævede reduktionsmålet fra 65 procent til 70 procent og udvidede anvendelsesområdet.

Forslaget kunne vedtages i plenarforsamlingen den 21. november 2023:[57]

Stemmer	Partigrupper
For: 445	ECR (1), NI (16), EPP (129), Renew (80), S&D (121), GUE/NGL (30), Verts/ALE (68)
Imod: 152	ECR (58), ID (54), NI (21), EPP (6), Renew (11), S&D (1), GUE/NGL (1)
Afstod: 30	ECR (4), ID (1), NI (6), EPP (15), Renew (1), S&D (3)

Den endelig aftale sænkede dog ambitionen om en reduktion på 70 procent i 2035 til 65 procent igen efter modstand fra EPP. Dermed bibeholdt Europa-Parlamentet i sidste ende det niveau for reduktioner, som Kommissionen havde foreslået.