Notat

Sociale udfordringer presser EU's sammenhængskraft

Resume De gule vestes opstand i Frankrig bør være en påmindelse til alle europæiske regeringer om, at de er nødt til at adressere de sociale og økonomiske bekymringer, som mange europæere føler. Globaliseringen og det indre marked har givet en stor velstandsfremgang for EU-landene, men gevinsterne er blevet fordelt skævt, og den sociale kontrakt er kommet under pres i flere lande.

I Danmark, der er kendetegnet ved sin velfærds- og flexicuritymodel på arbejdsmarkedet, er der stadig stærk folkelig opbakning til globaliseringen. Frankrig og flere andre lande kan med fordel tage ved lære af den danske model. Problemet er bl.a., at lønmodtagerne og socialt udstødte i en række EU-lande efter finanskrisen oplevede tilbagegang eller stagnation i indkomsterne, og mange års ophobet vrede og frustration koger over med de gule veste, nye protestpartier og fremgang for nationalpopulistiske partier, der kræver radikale forandringer.

Flere analyser peger på, at en hård cocktail af uforløst globaliseringschok og velfærdsnedskæringer i Storbritannien gav EU-modstanderne vind i sejlene og kulminerede ved folkeafstemningen i 2016. Kan det samme ske i andre EU-lande, hvis regeringerne og EU ikke adresserer de sociale og økonomiske ubalancer i samfundene?

I Italien og i flere andre europæiske lande er de sociale og økonomiske frustrationer blevet en fremkaldervæske for bl.a. udlændingefrygt og nationalisme. EU-landene bør adressere disse udfordringer på næste års Sibiu-topmøde om fremtidens EU. De sociale spørgsmål må forventes at få en central rolle op til næste års valg til Europa-Parlamentet. Der er behov for nytænkning og måske også større fleksibilitet i hjertet af den økonomiske monetære union.

Hovedkonklusioner
  • De gule vestes opstand i Frankrig og præsident Macrons håndtering af krisen kan få vidtrækkende konsekvenser for resten af Europa. Får Macron klippet vingerne af, vil det få destabiliserede effekt for det fransk-tyske lederskab i EU.
  • De sociale frustrationer og voksende bekymringer bliver et af de store spørgsmål op til næste års valg til Europa-Parlamentet. 41 pct. af EU-borgerne mener, at social ulighed bør være en topprioritet for EU, hvilket bringer udfordringen ind på en delt førsteplads sammen med terrorisme.
  • EU-landenes regeringer og EU er nødt til at genskabe den sociale kontrakt. De bør tage seriøs debat af udfordringerne frem til næste års Sibiu-topmøde om fremtidens Europa.
  • Hvis ikke man sikrer stærkere social sammenhængskraft, er der risiko for øget populisme, destabilisering og nationalisme, der vil true kernen af EU.
  • Den danske model har været god til at fordele gevinsterne fra globaliseringen og det indre marked, men i mange EU-lande er den sociale sammenhængskraft truet af ulighed, generationskløfter og skel mellem land og by.
  • Nye forskning viser, at det kinesiske importchok fra slutningen af 1980’erne med import at billige kinesiske varer er en vigtig delforklaring bag den stigende opbakning, som nationalistiske og yderligtgående højrepartier fik i Europa fra 1988 til 2007.
  • Forskning viser også, at grundlaget for Brexit måske blev lagt, fordi den britiske regering ikke formåede at håndtere de sociale udfordringer af globaliseringspresset og siden påførte nogle af de udsatte borgere ekstra velfærdsnedskæringer.
  • Udlændingefrygt var kun et andenrangs eller tredjerangsproblem, der var afledt af det sociale og økonomiske forspil, viser studierne.
  • Noget tyder på, at boomet i anti-immigrationspartier og højrenationalistiske partier tog fart efter den globale finanskrise i 2008, men i en række EU-lande har de oplevet tilbagegang i de sidste par år, hvor den økonomiske vækst er vendt tilbage og ledigheden er på vej ned. Der er dog enkelte undtagelser fra mønstret.
  • Der er store forskelle på europæernes syn på udlændinge fra tredjelande, der stadig er overvejende negativt, og så synet på migration fra andre EU-lande, som er positivt i alle EU-lande.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.