Kommentar

Konferencen om Europas Fremtid - på vej til Konvent?

I denne weekend skal nogle af de ca. 800 europæere, som har deltaget i Konferencen om EU’s fremtid til Strasbourg, hvor de sammen med de andre repræsentanter på Konferencen skal endeligt godkende deres rapport med 49 forslag til ændring af det europæiske samarbejde. På Europadagen 9. maj vil de 49 forslag blive overrakt til formanden for Kommissionen, Ursula von der Leyen, formanden for Europa-Parlamentet Roberta Metsola og det franske EU-formandskab ved præsident Emmanuel Macron.

Konferencen har levet et stille liv i skyggen af først coronakrisen, der gjorde det vanskeligt overhovedet at få konferencen i gang, og senest er krigen i Ukraine løbet med den politiske opmærksomhed. En række EU-lande, herunder Danmark, havde nok også helst set, at den officielle afslutning på konferencen mandag 9. maj blev stille.

Tilbage i 2020, før konferencen blev sat i gang, var Danmark medunderskriver på et non-paper med i alt 12 EU-lande, som mente konferencens fokus burde være på, hvordan EU fungerer som regelbaseret samarbejde, der leverer konkrete resultater, og at konferencen ikke skulle falde inden for rammerne af art. 48, hvilket er EU-sprog for, at konferencen ikke skulle føre til traktatændringer.

Nu ser det dog ud til, at konferencen alligevel kan blive springbræt til et kommende EU-konvent om traktatændringer. Europa-Parlamentet gør sig nemlig klar til at aktivere artikel 48, der giver mulighed for, at Parlamentet kan sende sit forslag om traktatændringer til Rådet.

Den franske præsident Macron forventes at støtte nedsættelsen af et EU-konvent i en tale d. 9. maj, ligesom ønsket om traktatændringer også indgår i det tyske regeringsgrundlag.

Nedenfor er en liste over de forslag i konferencerapporten, der vil kræve traktatændringer. Det er bl.a. disse forslag  Europa-Parlamentets forfatningsudvalg forventes at tage udgangspunkt i, når de skal forfatte Europa-Parlamentets ønsker til traktatændringer.

Der er fokus på borgernære emner, som sundhed, løn og pension, hvilket er emner, som danske regeringer traditionelt har været skeptiske over for, at der skal lovgives om på EU-niveau. Dertil kommer en række forslag, der skal styrke EU’s beslutningsprocedurer, herunder fokus på retsstatsprincippet og åbenhed, mens f.eks. en styrkelse af de nationale parlamenter ikke er at finde på listen.

Skal stats- og regeringscheferne allerede til topmødet i juni tage stilling til et forslag fra Europa-Parlamentet om nedsættelse af et konvent, får statsministeren og hendes kolleger fra de andre mere tilbageholdende EU-lande en opgave i sammen, at finde ud af, om de ønsker et konvent, og hvad de i givet fald vil spille ind med af forslag. Det kan nemlig nedsættes med simpelt flertal i Det Europæiske Råd.

Til gengæld vil eventuelle forslag til traktatændringer på baggrund af et konvent – og det kan belært af konventet i ’00’erne tage en del år – skulle vedtages med enstemmighed og bagefter ratificeres i alle EU-lande.
 

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.