Kommentar

Coronakrisen påvirker vores EU-holdninger

Resume Ifølge en ny måling oplevede mange danskere at stå alene under coronakrisen, og at EU ikke levede op til sit ansvar. Men et flertal mener samtidig, at krisen har vist behovet for at styrke det europæiske samarbejde.

Dette indlæg blev bragt i Jyllands-Posten 2. juni 2020. De resultater, som omtales her, er fra en stor måling, som er gennemført i samarbejde med den anerkendte europæiske tænketank, ECFR. Til juni offentliggør vi en stor rapport om hele målingen, der omfatter ni lande, som foruden Danmark tæller bl.a. Tyskland, Frankrig og Italien.

Download de første danske tal fra målingen her.

Samfundet genåbner så småt fra cafeer og zoologiske haver til de fleste erhverv. Det præsenteres ofte som, at nu vender vores normale dagligdag tilbage. Men gør den det? Eller udgør coronakrisen et så stort chok, at vi ikke bare økonomisk, men også holdningsmæssigt, vil opleve et varigt før og efter-skel?

Det vigtige pejlemærke her er os borgere. Folkestemningen. For selv om de hvide testtelte, ensretningen af gangstier og de orange motordækkener på SAS-flyene en dag forsvinder, er vores syn på f.eks. globalisering, EU og borgerrettigheder ikke nødvendigvis som før.

Tænketanken Europa er i samarbejde med den europæiske tænketank ECFR i gang med at undersøge, hvordan coronakrisen påvirker danskeres samfundsholdninger.

En repræsentativ måling foretaget af YouGov for tænketanken i slutapril peger på, at flest danskere – omkring hver tredje – har følt, at Danmark var alene om at håndtere krisen. En fjerdedel fremhæver, at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, var Danmarks primære allierede og ni pct., at det var EU.

De øvrige svarmuligheder – Kina, USA, Frankrig, Tyskland og multinationale virksomheder – fremhæves stort set ikke.

Det er en opfattelse, der godt kan få konsekvenser for den seneste tids høje EU-opbakning. Den er nemlig traditionelt baseret på en oplevelse af, at EU er til gavn for Danmark.

Tænketankens nye måling viser, at 35 pct. af danskerne mener, at EU ikke levede op til sit ansvar i coronakrisens første fase. 23 pct. mener, at EU levede op til sit ansvar, mens en fjerdedel svarer, at de hverken er enige eller uenige i udsagnet.

Til sammenligning mener 79 pct., at den danske regering levede op til sit ansvar under krisen, mod blot 10 pct., der er uenige, og otte pct., der svarer hverken/eller.

Men et jordskred i danske EU-holdninger ligger ikke i kortene. I målingen svarer et absolut flertal på 53 pct. således også, at coronakrisen viser, at der behov for mere samarbejde i EU, mod 19 pct., der mener, at krisen viser, at EU-samarbejdet allerede er gået for vidt.

Dermed kan oplevelsen af EU’s irrelevans faktisk føre til en større accept af behovet for ”mere EU” på sundheds- og krisehåndteringsområdet.

Der skal tilsyneladende også mere end coronakrisen til at vende op og ned på danske grundholdninger til forhold som globalisering, fri bevægelighed og statens rolle i samfundet. Til spørgsmål om, hvad der bør ændre sig i lyset af krisen, er der gennemgående pæne danske flertal for at bevare status quo.

Iøjnefaldende mindretal markerer sig på en række områder. F.eks. mener lige over en fjerdedel, at ”borgere bør genoverveje, om de vil arbejde, bo eller rejse i udlandet”.

40 pct. mener, at ”virksomheder bør tilskyndes til at producere flere medicinske forsyninger inden for EU, selv om det betyder højere priser”. 34 pct. er blevet mere åbne for, at man som borger kan blive overvåget af sundhedsmæssige årsager. 36 pct. siger, at de nu i højere grad støtter et større offentligt forbrug.

Tallene tyder på, at coronakrisen har potentiale til at rykke ved etablerede samfundsholdninger. At få hver tredje dansker til på ganske kort tid at ændre holdning til grundlæggende spørgsmål om overvågning, offentligt forbrug og forsyningskæder kræver noget af en krise.

Om tendensen holder, skal der mange flere målinger – og måneder – til at afgøre. I mellemtiden vil antallet af cafeborde i solen konkurrere med rapporter om det seneste smittetryk i kampen om at skabe noget, der bare tilnærmelsesvist minder om en normal sommer.

 

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.