Kommentar

Vestagers styrke er EU's indre marked

Resume Uden EU's indre marked ville Margrethe Vestager ikke have styrken til at gå i kødet på de globale techgiganter.

Denne kommentar blev bragt i Politiken 1. oktober 2019

Mandag begyndte Europa-Parlamentets høringer af landenes kommissærkandidater. Det plejer ikke at gå stille for sig, og det vil det heller ikke gøre denne gang. Allerede inden høringerne er både den rumænske og den ungarske kommissærkandidat faldet i unåde hos parlamentet.

Set med danske briller er Margrethe Vestagers høring selvfølgelig ekstra spændende, selv om hun næppe er en af de kandidater, som risikerer at møde stærk modstand. Hendes høring er sat til tirsdag i næste uge.

Vestager bliver en af tre ledende næstformænd, og hun får ansvar for det digitale Europa. Det betyder, at hun vil lede en klynge "almindelige" kommissærer, som referer til hende. Men hun vil også – og det var en overraskelse for mange, da det blev offentliggjort – fortsætte som konkurrencekommissær.

Det er ikke usædvanligt, at en kommissær genudnævnes, men det er højst usædvanligt, at en kommissær beholder sit område. Det er svært at tolke dette som andet end en enorm anerkendelse af hendes arbejde i den afgående kommission.

Konkurrencekommissærposten er i sig selv utrolig magtfuld – det kan ingen være i tvivl om efter de seneste fem år, hvor Vestager er vokset til en international superstjerne. Men Vestager tager alligevel et stort skridt op i kommissionens magthierarki, hvor hun fremover som ledende næstformand vil befinde sig helt tæt på kommissionsformanden og deltage i koordineringen og styringen af hele kommissionens arbejde.

Hendes opgave bliver bl. a. at sikre, at de digitale giganter kommer til at betale en rimelig skat, og at nye digitale platforme og teknologi som f. eks. kunstig intelligens reguleres. Det er noget af en opgave. Teknologien udvikler sig med eksponentiel hastighed, mens lovgivningsarbejde ofte tager tid.

USA klar til at følge EU

Omvendt står det mere og mere klart, at der er brug for meget bedre regulering af den digitale sektor, og her har EU sat sig i det globale førersæde. Erkendelsen er også nået til USA, hvor selv Donald Trump (der ellers flere gange har langet ud efter EU's ' Tax Lady', altså Vestager) har talt for at styrke reguleringen.

Som en højtstående, men anonym kilde fra en amerikansk techgigant for nylig sagde til netmediet Politico om den digitale regulering: »USA er klar til at følge Europas og Vestagers førerposition«.

Nok har amerikanerne i Silicon Vally verdens største og rigeste techvirksomheder, men disse virksomheders interesse i at sælge servicer til købestærke kunder på EU's indre marked er tilstrækkelig stærk til, at de er villige til at indordne sig europæisk lovgivning. Således har både New York Times og Washington Post omtalt Vestager som "de factoregulator" af de amerikanske techvirksomheder.

Det er et godt eksempel på styrken ved EU's indre marked. Det er i høj grad det indre marked, som giver Vestager styrken til at lægge arm med nogle af de allerstørste multinationale virksomheder og presse dem til at leve op til nye regler og regulering.

Hvis nogen, så Vestager

Man kan sige, at Vestager i sin nye rolle på den ene side skal bruge musklerne i det indre marked til at gøre EU til en global aktør og regulator i den digitale økonomi, mens hun som konkurrencekommissær på den anden side skal sørge for at holde musklerne "fit" – altså sikre et stærkt indre marked med sund og fair konkurrence. Opgaven er lige så spændende, som den er svær, men der synes at være bred enighed om, at hvis nogen kan løfte den, så er det Vestager.

Der er dog flere udfordringer. For det første har Juncker-kommissionen kun gjort små fremskridt i forhold til at få overført EU's indre marked til det digitale område, hvilket ellers var en topprioritet, da den tiltrådte. EU er på det digitale område et klondike af national regulering og lovgivning. Det svækker europæiske digitale virksomheders muligheder for at konkurrere og vokse, og det betyder, at vi går glip af velstand og tusindvis af jobs. På det digitale område er EU ikke ét marked, og det svækker Vestagers mulighed for at træde i karakter globalt.

For det andet har EU meget begrænset magt på skatteområdet. Landene er ikke interesseret i at overdrage skattekompetence til EU. De bøder, som Vestager har idømt virksomheder som Apple, Google og Facebook, bunder ikke i skatte-, men i konkurrencelovgivning.

Frankrig har indført en national skat på techgiganter, hvilket den socialdemokratiske regering herhjemme også har bebudet – dog gjorde man det klart, at man helst ser opgaven løftet i EU. Det er da også yderst tvivlsomt, om enkelte landes nationale tiltag vil kunne skabe et gennembrud, når det gælder om at sikre fair skattebetaling.

Det er en stor og vigtig opgave, som er landet på den danske kommissærs bord. Uden EU's indre marked ville vi dog være prisgivet de store techgiganters definition af reglerne.

8. oktober bliver vi sandsynligvis klogere på, hvordan Vestager har tænkt sig at tage kampen op.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.