Essay

(1) - 2020'erne kan blive gode år

Essayet er en del af essay-serien 'EU, corona og samtidighedens forbandelse'.

Efter et tumultarisk 2019, hvor Brexit-aftalen først faldt på plads i midten af december, er lettelsen stor, da det nye år oprinder. Sammenligningerne mellem 1920 og 2020 ligger ligefor, og mange regeringschefer slår en optimistisk tone an. Tag bare kansler Merkel: ”2020’erne kan blive gode år. Lad os overraske hinanden med, hvad vi kan”. I Danmark er der kun ét indenrigspolitisk tema, der finder vej til statsminister Mette Frederiksens tale, nemlig tvangsfjernede børn. Derimod er talen kemisk renset for de vanlige referencer til verdenen uden for Danmark.

I Bruxelles har den nytiltrådte kommissionsformand Ursula von der Leyen travlt med at vende blikket udad, vel at mærke mod Kina, USA osv. Ifølge hende skal Kommissionen være den første ”geopolitiske kommission”, der giver USA, Kina og andre stormagter med- og modspil i alt fra klima over menneskerettigheder til handel. At dømme efter hendes taler vil året derudover stå i digitaliseringens og ikke mindst Storbritanniens tegn. Allerede den 31. januar skal det britiske flag tages ned foran EU’s institutioner, og derefter begynder de vanskelige forhandlinger om en mulig handelsaftale.

En læge uden en receptblok

Samme dag som Merkel, Frederiksen og andre holder tale, advarer Kina WHO (verdens sundhedsorganisation) om et udbrud i Wuhan af, hvad der menes at være en lungebetændelse. Under alle omstændigheder er det ikke noget, der forventes at ramme resten af verden. Det er i hvert fald kammertonen i ECDC (EU’s center for forebyggelse af kontrol og sygdomme, der holder til i Stockholm) og hos de nationale Seruminstitutter. Fra WHO lyder der også beroligende toner. Den 14. januar 2020 gentager WHO Kinas vurdering af, at der ikke er nogen risiko for, at virusset kan smitte fra menneske til menneske.

Trods det første dødsfald i Kina kan WHO ikke blive enige om, hvorvidt der er tale om en international sundhedskrise. Få dage før har Kommissionen indkaldt den såkaldte sundhedssikkerhedskomite, som er blevet nedsat efter svinepest-krisen. Komiteen, som har Kommissionen for bordenden, kan primært koordinere og indsamle informationer fra medlemsstaterne. Stærke medlemsstater med Tyskland i spidsen har nemlig aldrig ønsket sig, at Kommissionen skal blande sig i sundhedspolitik. Det er nationalstaternes kompetence. Og da von der Leyen udpeger sit nye hold af kommissærer, er der flere, som plæderer for, at posten som sundhedskommissær helt skal skrottes. ”EU er som en læge uden en receptblok”, noterer Süddeutsche Zeitung spydigt.

Det første møde i sundhedskomiteen er da også et klart forvarsel om, at medlemsstaterne ikke ser Covid-19 som en virus, der kræver fælles svar. I hvert fald er det kun 12 lande, inklusive Storbritannien, der finder det umagen værd at deltage. Italien skal siden hævde, at deres embedsmænd ikke fik mødeindkaldelse i deres indboks.

Symptomatisk for det manglende fælles beredskab har ECDC ikke formået at indfri målsætningen om at udarbejde et nyt fælles forslag til pandemiberedskab med alt, hvad det indebærer i form af lagre og grænsekontrol siden udbruddet af svinepest. Arbejdet har været i gang siden 2018, men der foreligger altså kun et udkast.

Hele verdens problem?

Da Italien den 27. januar beder om et ekstraordinært sundhedsministermøde, går der intet mindre end tre uger, før det endelig kan blive en realitet. Én af forklaringerne er, at den kroatiske sundhedsminister bliver fyret dagen efter. Det er nemlig Kroatien, der netop har overtaget EU’s roterende formandskab.

Kort tid efter rejser von der Leyen til det årlige Davos-møde i Schweiz med klima og digitalisering i rejsetasken. Pandemien kommer hun derimod ikke ind på.

Én af Obamas tidligere pandemi-rådgivere, Richard Hatchett, slår en anderledes tone an: “Det var uheldigt for Kina, at pandemien startede lige der, men nu er det et globalt problem. Det er ikke Kina’s problem. Det er hele verdens problem”.

Samme nat beslutter myndighederne sig for at lukke Wuhan helt ned, men i Geneve kan WHO fortsat ikke blive enige om, hvorvidt verden er ramt af en international sundhedskrise.

Den 24. januar melder Frankrig om patient nul, der er rejst ind fra Kina, men ECDC fastholder, at Europa er godt forberedt til at håndtere krisen.

Som et tegn på, at det også er holdningen i medlemsstaterne, melder chefen for Tysklands Robert Koch-institut ud, at der kun er en ”beskeden fare” for, at Covid-19 vil få alvorlige konsekvenser for Europa. Dagen efter, at WHO har ophøjet Covid-19 til en international sundhedskrise, spørger Kommissionen dog medlemsstaterne, om de er sikre på, at de har nok værnemidler, såsom masker og beskyttelsesdragter. Kun fire lande, og vel at mærke heller ikke Danmark, svarer, at de kan få problemer!

I det omfang Europas politikere beskæftiger sig med virussen, er det for at sikre, at statsborgere kan vende hjem fra Wuhan. I en stor operation, hvor Kommissionen spiller ind stor koordinerede rolle, bliver europæiske turister og erhvervsfolk hentet hjem. Også pressekorpset i Bruxelles er stærkt optaget af andre emner, ikke mindst Brexit.

Da Kommissionen efter at have aktiveret sin egen krisestyringsmekanisme holder pressekonference den 29. januar, har kommisærerne næsten pressesalen for sig selv. Alle er draget over i Europa-Parlamentet, hvor de britiske medlemmer for sidste gang deltager. ”Selvfølgelig forstår jeg dem… det var et følelsesladet øjeblik. Det var et historisk øjeblik, men vi følte en mangel på interesse for, hvad vi havde at sige [om pandemien]”, har EU’s krisestyringskommissær, Janez Lenarcic, siden udtalt.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.