Notat

EU’s frihandelsaftaler: Fra succes til “slow motion”

European Communities, 1999

Resume EU har over det seneste årti indgået en række frihandelsaftaler, der har givet store økonomiske gevinster for medlemslandene i form af øget eksport og nye arbejdspladser. Men EU har nu vanskeligheder med at færdiggøre frihandelsaftaler med en række vigtige handelspartnere især i det asiatiske vækstområde. Det er aftaler, der er nødvendige for at skabe den markedsåbning og sikkerhed som EU’s virksomheder har brug for; ikke mindst i lyset af den verserede Ukraine-krig og vanskeligheder ved at opretholde forsyningskæder. EU bør derfor her genoverveje sin handelsstrategi.

Der inddrages stadig flere områder under EU’s handelsforhandlinger. De omfatter nu ikke kun traditionelle toldreduktioner, men også emmer som offentlige indkøb, serviceydelser, investeringer, regulatorisk samarbejde om tekniske handelshindringer, intellektuelle rettigheder (IPR), samt mere værdipolitiske emner som arbejdstagerrettigheder, klima og miljø og menneskerettigheder. Den bredspektrede tilgang er med til at vanskeliggøre forhandlingsprocessen, ligesom den komplicerer godkendelsen i Europa-Parlamentet og i medlemslandene.

Det hele kompliceres yderligere af, at der nu er fuld gang i afslutningen af store regionale frihandelsaftaler i det asiatiske område, hvor særligt to aftaler er betydningsfulde. Det drejer sig om RCEP (Regional Comprehensive Economic Partnership) og CPTPP (Comprehensive and Progressive agreement for Trans-Pacific Partnership)

Det er to handelsaftaler, som EU må undersøge, om de evt. kan vise vejen til hurtigere resultater mht. at afslutte aftaler med vigtige asiatiske lande. Den ene mulighed er at bruge indholdet i RCEP som model for de frihandelsaftaler, EU ønsker at indgå. Den anden mulighed der bør undersøges  er de fordele og ulemper, der kan være ved, at EU tilslutter sig CPTPP.
 

Hovedkonklusioner
  • EU er kørt fast i forhandlingerne med en række vigtige partnerlande, især i det dynamiske asiatiske område.
  • EU må derfor genoverveje sin handelsstrategi over for disse lande, så der kan komme fremdrift i forhandlingerne og aftaler opnås. Indtil det sker, mister EU virksomheder eksport og arbejdspladser. Der er behov for genovervejelse her og nu.
  • Der er muligheder, som EU straks bør undersøge. For det første er der grund til at tage ved lære af indholdet i den regionale asiatiske frihandelsaftale RECEP og lade den være rettesnor for de aftaler, som EU ønsker at indgå. Det, EU’s asiatiske partnerlande allerede kender og har accepteret i RCEP, burde kunne indpasses i aftalerne med EU.
  • Som den anden supplerende mulighed bør EU overveje at ansøge om medlemskab af CPTPP, hvor vigtige vestlige lande, som Canada, Australien, Japan og flere er medlemmer . Det bør her spille ind, at både Kina og UK ansøger om medlemskab. Et muligt medlemskab for EU rummer både politiske og økonomiske perspektiver og kan evt. lette vejen også for, at USA en dag vender tilbage til dette handelsforum.

Læs hele notatet ved at klikke på PDF'en i venstre side.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.