Markante skred i enkelte medlemslande definerede EP-valget

Den nye fordeling af MEP’er i Europa-Parlamentet er i høj grad udtryk for markante ændringer i de medlemslande, der også har flest MEP’er. Valget er kendetegnet ved de etablerede partiers tilbagegang

European Union, 2022_Alessandro Rampazzo

RESUME

De Konservative Kristendemokrater (EPP) og den Socialdemokratiske gruppe (S&D) gik markant tilbage ved Europa-Parlamentsvalget, mens de liberale (ALDE), De Grønne (Greens EFA) og de højrenationalistiske partier vandt frem. Det er den overordnede fortælling om valget. En nærmere analyse af resultaterne i de enkelte medlemslande viser dog, at fortællingen langt fra er så homogen, som den er blevet udlagt. F.eks. gik S&D-gruppen tilbage i 11 medlemslande – men den gik faktisk frem i præcis lige så mange lande.

Nogle få, voldsomme skred i især de store medlemslande har fået lov at definere fortællingen om Europa-Parlamentsvalget, men man bør ikke overse de modsatrettede tendenser i de mindre medlemslande. EPP går 37 mandater tilbage, men størstedelen af disse tabes alene i fem af de medlemslande: Frankrig, Italien, Tyskland, Polen og Spanien. Nogenlunde samme mønster gør sig gældende for S&D-gruppen.

ALDE gik frem i 10, men tilbage i 9 medlemslande. De grønne venstrefløjspartier vandt samlet 22 mandater, hvilket svarer nøjagtig til, hvad de grønne vandt i Frankrig, Tyskland og Storbritannien. De højrenationalistiske grupper ENF og EFDD vandt også øget tilslutning ved valget, hvilket dog primært skyldes stor fremgang for Salvinis parti i Italien, øget tilslutning for AfD i Tyskland, og at Nigel Farages nye Brexit Party i Storbritannien spiste samtlige mandater fra hans tidligere parti UKIP. Ser man bort fra disse tre store lande, gik ENF og EFDD samlet set tilbage.

Hovedkonklusioner

Europa-Parlamentsvalget er allerede blevet udråbt til at være kendetegnet ved de etablerede partiers tilbagegang, mens de liberale, de grønne venstrefløjspartiers og nationalistiske højrefløjspartiers er på vinderholdet. Bag de markante, generelle tendenser ses dog vidt forskellige udviklinger på tværs af medlemslandene.
EPP går 37 mandater tilbage, men størstedelen af disse (32 mandater) tabes alene i fem af de medlemslande: Frankrig, Italien, Tyskland, Polen og Spanien. EPP bliver dog alligevel den store taber på tværs af medlemslandene, da de går tilbage i 16 medlemslande og kun frem i 6.
S&D taber 32 mandater. Denne tendens er dog primært udtryk for tilbagegang i flere af de større medlemslande (Italien, Tyskland, Storbritannien og Frankrig), hvor S&D taber hele 38 mandater. S&D gik faktisk kun tilbage i 11 lande og samtidig gik de frem i 11 medlemslande.
ALDE fik den største netto fremgang ved Europa-Parlamentsvalget med 37 mandater og er derfor også blevet udråbt til valgets store vinder. ALDE gik frem i 10 medlemslande, men samtidig også tilbage i 9. Stigningen i mandater er stærkt præget af fremgang i Frankrig (+14 mandater) og Storbritannien (+15 mandater). ALDE gik desuden frem med på 2 mandater i Danmark grundet den øgede opbakning til Venstre samt De Radikale.
De EU-skeptiske partier på den yderste højrefløj fik også markant fremgang. ENF vandt yderligere 22 mandater og EFDD 12. Den stigende opbakning til ENF skyldes en markant stigning i Italien (+22 mandater), mens stigningen i opbakning til EFDD primært skyldes en markant stigning i opbakningen i Tyskland (+10 mandater) og Storbritannien (+11 mandater).
Det grønne parti på venstrefløjen vandt yderligere 22 mandater, hvilket primært skyldtes fremgang i Tyskland (+11 mandater), Frankrig (+6 mandater) og Storbritannien (+5 mandater).
De tendenser, der er blevet proklameret på baggrund af den nye fordeling af MEP’er i Europaparlamentet, er altså i høj grad udtryk for nogle markante ændringer i de medlemslande, der også har flest MEP’er.

Læs det fulde notat under 'dokumenter'.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.