Retsforbehold kolliderer med Danske sikkerhedsinteresser

I en tid hvor krig og terror ikke kender grænser kommer Danmarks retsforbehold til at have konsekvenser for sikkerhed. Har vores drivkraft for suværenitet gået hen og resulteret i det modsatte?

RESUME

Retsforbeholdet vil i nær fremtid få en række konkrete konsekvenser for Danmark på sikkerhedsområdet. Det viser en opgørelse fra Justitsministeriet. Det går særlig stærkt ift. samarbejdet om kriminalitets- og terrorbekæmpelse, hvor uret er begyndt at tikke for et dansk exit fra Eurojust, som er EU’s samarbejde for anklagemyndigheder. Der er også udsigt til dansk exit fra samarbejder om hjælp til terrorofre, udveksling af udlændinges straffeattester og bekæmpelse af finansiel svig.

Som det eneste land i EU ryger Danmark ud af samarbejdet pga. retsforbeholdets formalia vedrørende retslig status. Det har utilsigtede og uhensigtsmæssige konsekvenser i en tid, hvor kriminalitet og terror går på tværs af grænser eller i stadig højere grad foregår online.

Forbeholdet kan f.eks. komplicere situationen for danske myndigheder i arbejdet med at opklare sager om skattesvindel, udvise kriminelle udlændinge og afdække mistænkte personers rejsemønstre – og det kan påvirke danske statsborgeres mulighed for hjælp, hvis de rammes af terror i andre EU-lande.

Danskerne ser retsforbeholdet som et værn om Danmarks suverænitet, men på de konkrete politikområder forholder det sig ofte modsat. Hvis suverænitet – i tråd med danskernes egen forståelse – handler om at have størst mulig kontrol over egne forhold, vil Danmark være mere suveræn med en tilvalgsordning på retsområdet.

Hovedkonklusioner

Retsforbeholdet får stadig større konsekvenser for Danmark og den danske befolkning. Det gælder ikke alene ift. Europol, men også på en række andre vigtige samarbejdsområder.
I maj nåede Rådet og Europa-Parlamentet til enighed om et nyt retsgrundlag for Eurojust, som er anklagemyndighedernes samarbejde. Pga. formalia om retslig status står Danmark til at måtte forlade samarbejdet.
Med undtagelse af Enhedslisten og SF støttede alle partier i Folketinget i maj 2016, at Danmark anmodede EU om en særaftale om Eurojust. Men Danmark venter stadig på svar på den nu to år gamle anmodning.
Det forventes, at Danmark kan opnå en aftale. Spørgsmålet er, om den vil svare til fuldt medlemskab. Det er vigtigt, at forhandlingerne starter snart, så aftalen kan indgås inden, den nye Eurojust-forordning træder i kraft.
Pga. ændret retslig status er der også udsigt til dansk exit fra EU-samarbejdet om bl.a. hjælp til terrorofre, udveksling af udlændinges straffeattester og bekæmpelse af finansiel svig.
Danmark er det eneste EU-land, der konsekvent står uden for dette samarbejde, der også tæller nye tiltag om udveksling af flypassagerregistre og elektronisk bevismateriale.
Mange danskere ønsker en stærkere EU-indsats på netop sikkerhedsområdet, men samtidig er opbakningen til retsforbeholdet høj. Det skyldes primært en forestilling om, at forbeholdet værner om Danmarks suverænitet.
Hvis suverænitet forstås som evnen til at have størst mulig kontrol over egne forhold, forholder det sig dog omvendt på flere af de konkrete politikområder.
Forbeholdet kan nemlig forringe danske myndigheders evne til at gennemføre den politik, der anses for at være i dansk interesse, samt myndighedernes muligheder for mest effektivt at opklare kriminalitet og terror. Samtidig stiller forbeholdet Danmark uden stemmeret eller anden indflydelse på samarbejdets indretning.
Storbritannien ønsker tilknytning til flere dele af EU’s sikkerhedssamarbejde efter Brexit, der er tættere end eksisterende tredjelandsaftaler.

Det sikkerhedsmæssige aspekt af EU-samarbejdet har udviklet sig fra stort set at være ikkeeksisterende, da Danmark tog forbehold i 1992, til at være af en karakter, der gør, at Storbritannien er stærkt bekymret for at måtte forlade området som følge af Brexit. Det understreger, at det danske totalforbehold på området har fået utilsigtede konsekvenser.

Læs det fulde notat under 'dokumenter'.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.