Tysk ”Super-søndag” kan få stor betydning

Valgene i Europa står nærmest i kø: Slovakiet, Polen og Nederlandene. Men resten af Europa gør klogt i ikke at glemme den tyske “super søndag”. Hver fjerde tyske vælger kan nemlig stemme nu på søndag. Valgene finder sted i delstaterne Hessen og Bayern og er som altid en vigtig temperaturmåling på den politiske tilstand i Tyskland. Denne gang kan valgene i sidste instans også få konsekvenser for, hvem der efter forbundsdagsvalget i 2025 kan sætte sig i kanslerstolen. 

Valget i Hessen vil uundgåeligt cementere den kritiske situation, som Scholz-regeringen befinder sig i. Regeringen har for længst mistet sit flertal i målingerne. Og skal man tro dem, vil SPD få et dårligt valg i Hessen og dermed ikke kunne fravriste kristendemokraterne (CDU) ministerpræsidentposten. Det prekære for Scholz er først og fremmest, at valgnederlaget ligeledes vil sætte en tyk streg under, at regeringen ikke har styr på det tema, der p.t dominerer tysk politik, migrationspolitikken. Den vragede SPD-ministerpræsidentkandidat er nemlig ingen ringere end den ansvarlige minister for Tysklands udlændingepolitik, Nancy Faeser.

Det vil også presse Scholzs regering, hvis hans finansminister Christian Lindners parti (FDP) endnu engang går tilbage. Siden Lindner gik i regering vil hans parti i så fald være gået tilbage ved samtlige syv delstatsvalg. For var det så en god ide, at FDP i 2017 valgte at regere med SPD og De Grønne? I forvejen er mange i hans parti frustrerede over, at FDP ikke har fået sat en stopper for gældsætningen i Tyskland. Siden regeringsdannelsen har FDP også ligget i nærmest konstant hundeslagsmål med koalitionspartneren De Grønne. Det gælder ikke mindst migrationspolitikken og lukningen af Tysklands sidste atomkraftværker, 

En sejr til CDU i Hessen vil derimod få smilet frem hos CDU’s formand Friedrich Merz, der p.t har ringe personlig opbakning i befolkningen. Hans fokus vil dog uden tvivl snarere være rettet mod det langt vigtigere valg i Bayern. Her er det hans søsterparti, CSU, der repræsenterer hele den kristendemokratiske familie. Vanen tro vil søsterpartiet få et godt valg, men det afgørende er hvor godt, det bliver denne gang. For et parti, der tidligere nærmest havde patent på det absolutte flertal, vil en tilslutning på under 37,2% være det samme, som hvis landets fodboldstolthed Bayern München ikke blev tyske fodboldmestre. De 37,2% refererer til valget i 2018, hvor CSU’s ministerpræsident Markus Söder fik det dårligste valg i intet mindre end 70 år.

Et ”dårligt” valg vil gøre det langt vanskeligere for ham at gribe ud efter det fælles CDU/CSU kanslerkandidatur op til forbundsdagsvalget i 2025. Det forsøgte han forgæves i 2017, hvilket udløst en intern magtkamp med CDU, der bestemt ikke var fremmende for CDU/CSU valgchancer.

Ligger Söders valgresultat derimod et stykke over de 37,2%, vil han stå stærkt til at vinde kandidaturet og dermed fremstå som et bud på Tysklands kommende kansler. Det hænger også sammen med, at CDU vil have vanskeligt ved at holde Alternative für Deutschland (AfD) stangen i de tre østtyske delstatsvalg, der finder sted i efteråret 2024. Her er det kun CDU, og dermed ikke CSU, der stiller op for kristendemokraterne.

Så hvem ved, måske søndagens valg vil reaktivere et klassisk spørgsmål i tysk politik: kan en politiker fra det stolte Bayern blive kansler for hele Tyskland? Ganske karakteristisk går Söder til valg på, at alt er bedre i Bayern - “Det er bare bedre at bo i Bayern”