Læs også
EU’s budget
Kommissionens udspil til revision af EU’s langtidsbudget foreslår flere midler til Ukraine, migration, forbedret konkurrenceevne og stigende renteudgifter. Men det bliver svært at nå til enighed.
Industripolitik
Europas modsvar til Kina og USA’s statsstøtte bør være mere forskning
Flere penge til den generelle forskning vil øge chancerne for, at morgendagens teknologier udvikles i EU og skabe en dygtigere og mere produktiv arbejdsstyrke.
Industripolitik har forståeligt nok fået en renæssance i EU de seneste år, efter både Kina og USA har valgt at lade statskasserne stå vidt åbne i kampen om den afgørende førerposition inden for grønne teknologier.
Traditionelt har vi i Europa kunnet sove trygt om natten, fordi vi har været forrest i feltet, men nu er det europæiske fællesskab nødt til at finde et passende modsvar.
Vi vil som udgangspunkt advare mod at kopiere en sådan klassisk industripolitik, da man risikerer at sende penge mod enten de forkerte brancher eller de forkerte selskaber inden for en branche. Flere har påpeget, at EU er nødt til at matche den udenlandske statsstøtte, da vi sat på spidsen risikerer helt at miste de grønne industrier, men for os at se er det hverken ønskværdigt eller realistisk at forsøge at matche de finansielle muskler i eksempelvis den amerikanske Inflation Reduction Act.
Internt i EU sander diskussionen typisk til i nationale særinteresser. Det er derfor vigtigt at slå fast, at der rent faktisk er lavt hængende frugter, som bør høstes hurtigst muligt for at styrke EU’s konkurrenceevne for mere end bare de grønne teknologiers skyld.
Vores anbefalinger vil være at skrue helt op på rammevilkårene. Sikre øget adgang til elnettet og kvalificeret arbejdskraft. Forsimple procedurer for tilladelser og godkendelser. Og ikke mindst øremærke langt flere midler til forskning og udvikling.
Flere penge til den generelle forskning vil øge chancerne for, at morgendagens teknologier udvikles i EU, og en fantastisk sidegevinst er en dygtigere og mere produktiv arbejdsstyrke. I 2021 brugte EU-landene i gennemsnit blot 2,3 pct. af deres bnp på forskning og udvikling og ligger dermed et godt stykke under en ellers vedtagen 3 procents målsætning.
Imens bruger man i USA 3,5 pct. og er dermed også på dette parameter lige nu et mere attraktivt sted at innovere. I Danmark brugte vi ved seneste opgørelse selv 2,8 pct. og skal derfor gribe i egen barm for at komme op på de 3 pct.
Et indlysende klogt sted at starte vil være at fjerne den ubegribelige modregning af EU-midler, som betyder, at dygtige danske forskere, der skaffer forskningsmidler fra de europæiske pengekasser, indirekte straffer sine hjemlige kolleger, fordi forskningsområdet på de årlige finanslove bliver modregnet med samme beløb.
Læs også
Dansk europapolitik
Dansk erhvervsliv bør komme med bud på, hvordan vi kan sikrer et samlet EU-modsvar til Kina og USA og gøre EU i stand til at konkurrere eksternt på statsstøtten.
Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.
