The Copenhagen Criteria: 30 years on
Konference om Københavnskriterierne og deres betydning for udvidelsesprocessen - de seneste 30 år, nu og i fremtiden.
Hvornår er EU-kandidatlande klar til at indtræde i samarbejdet? Og hvordan bliver EU selv klar til at optage nye medlemmer?
Med Københavnskriterierne formulerede de 12 daværende medlemslande principperne til at besvare de spørgsmål i 1993, og her 30 år efter er kriterierne mere relevante end længe med et fornyet momentum i EU’s udvidelse. 28. juni drog vi lektier af historien og så frem mod næste udvidelsesrunde til jubilæumskonference arrangeret med Udenrigsministeriet. I Eigtveds Pakhus deltog en prominent række ministre, diplomater og forskere fra EU-medlemslande i nord, syd, øst og vest samt Vestbalkan, Ukraine, Moldova og Georgien (find hele programmet i højre side).
Alle parter har et stort arbejde og svære spørgsmål foran sig, før EU kan gå fra 27 stater til 30+ medlemmer: Hvor kandidatlande skal oversætte et stort lovgivningskompleks til nationale rammer og kalibrere en rodfæstet politisk kultur, må EU på mange fronter finde nye balancer - fra økonomisk omfordeling til institutionelle regler og demokratisk legitimitet.
Kun blev alle enige om, at udvidelsen var afgørende, og at den konkrete debat om fremtidens EU og udvidelsens principper skal tages nu – for ”historien kalder på os”, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen sagde. Men om udvidelsen kræver hast eller tålmodighed, kompromisser eller traktatændringer var der livlig diskussion om. I processen gør personlige relationer en stor forskel, og således var konferencen også med til at binde bånd mellem landenes repræsentanter.
Dagen bød på fem paneler og fem keynote speakers, heriblandt Lars Løkke Rasmussen, Estlands udenrigsminister Margus Tsahkna, Moldovas vicepremierminister og udenrigsminister Nicu Popescu, Ukraines vicepremierminister for europæisk integration Olha Stefanishyna og direktør for Brussels Institute for Geopolitics Luuk van Middelaar.
Video:
Part 1:
Part 2:
Billeder fra dagen:
